Metode
Rapporten er en bearbejdning af offentlige data. Her står, hvad vi gør med dem, trin for trin, og hvad vi bevidst ikke gør. Kilderne står under kilder, forbeholdene under forbehold.
1. Hvor dataene kommer fra, og hvor tit de hentes
- Analyser, anlæg og påbud hentes hver nat fra GEUS' Jupiter-database: alle drikkevandsprøver og de analyser, der er registreret eller ændret siden sidste nat. Laboratorierne indberetter typisk med 1 til 4 ugers forsinkelse, så den nyeste prøve i rapporten kan være nogle uger gammel.
- Forsyningsområder er GEUS' forskningslag (Schullehner 2022), som hentes ugentligt. Det er det eneste landsdækkende datasæt, der findes, og det er ikke en autoritativ afgrænsning: forsyningerne indberetter ikke deres områder til et register.
- Adresser kommer fra Danmarks Adresseregister (DAR) via Datafordeleren, ugentligt som samlet udtræk og dagligt som ændringer. Bygningens vandforsyning slås op i BBR for den adresse, du søger.
- Kravværdier og stofnavne kommer fra Miljøstyrelsens Parameterliste, som citerer den gældende drikkevandsbekendtgørelse, og fra Stancode-kodelisten.
Alt, vi henter, gemmes først uændret, og hver værdi i rapporten kan føres tilbage til den fil og det tidspunkt, den kom fra. Rapporten viser nederst, hvornår hver kilde sidst blev hentet.
2. Fra adresse til vandværk
Adressens koordinat slås op i de aktuelle forsyningsområder. Fordi områderne ikke er autoritative, vurderer vi samtidig, hvor godt koblingen er underbygget, og viser det som en matchsikkerhed:
- Egen forsyning: BBR siger egen boring eller brønd (kode 3, 4 eller 6). Det går forud for alle områder.
- Høj: ét aktivt vandværk dækker adressen og har egne prøver fra ledningsnettet inden for 3 år.
- Middel: flere aktive vandværker dækker adressen (blandet vand); eller prøverne findes kun hos forsyningen, som vandværket hører under; eller kun ved afgang fra vandværket; eller ledningsnetprøverne er taget i området af forsyningens distributionsanlæg; eller vandværket i området er lukket, og vi har fundet et efterfølgende anlæg via forsyningens egne anlægsrelationer, et fælles stednavn eller prøvestederne, altså adresser i området, hvor et andet aktivt vandværk tager sine ledningsnetprøver.
- Lav: områdets vandværker er lukkede, har ingen prøver i 5 år, eller områderne overlapper uden afklaring.
- Ukendt: intet aktuelt område dækker adressen, og ingen efterfølger kan findes. Rapporten viser så kun de nærmeste anlæg som orientering med afstand, aldrig som adressens forsyning.
Koblingen beregnes for alle adresser i landet hver uge. Reglerne har et versionsnummer, som står i rapporten.
3. Hvilke prøver vi bruger
Jupiter rummer prøver fra råvand, fra vandværkets processer, fra afgang vandværk, fra ledningsnettet og fra forbrugernes taphaner. Rapporten bygger på drikkevandsprøver: ledningsnet, taphane og afgang vandværk. Råvand og procesvand indgår ikke i vurderingerne. Hver måling viser sit prøvested. Målinger af bly, kobber, nikkel, zink og cadmium ved taphane uden gennemskyl siger noget om ejendommens installation og vises adskilt fra forsyningens vand.
For hvert stof viser rapporten den seneste måling for det vandværk, adressen er koblet til. Ligger vandværkets prøver hos en forsyning eller et moderanlæg, bruges de, og det står i rapporten.
4. Sådan vurderes en måling
- Kravværdien er den, der gjaldt på prøvedatoen: de gældende krav fra Parameterlisten og de tidligere fra drikkevandsbekendtgørelsens udgaver siden 27. oktober 2017. Prøver fra før den dato vises med deres værdi, men uden vurdering. Grænser gælder ved forbrugerens taphane.
- Er stoffet målt og ligger over detektionsgrænsen, sammenlignes værdien med kravværdien: under eller over. Et fund er ikke det samme som en overskridelse.
- Ikke påvist siges kun, når stoffet faktisk er analyseret, og laboratoriet ikke fandt det. Er stoffet ikke analyseret, står der "ikke analyseret".
- Er metodens detektionsgrænse højere end kravværdien, kan "ikke påvist" ikke afgøre, om kravet er overholdt. Det skriver vi. Det gælder ikke bakterier, hvor kravet er "ikke målelig": dér er "ikke påvist" netop opfyldelsen.
- Nogle krav har en betinget undtagelse i bekendtgørelsens noter: nitrit ved afgang fra vandværket må overstige 0,01 mg/l, når kravet ved taphanen (0,10 mg/l) er dokumenteret overholdt, og ammonium op til 0,50 mg/l kan accepteres, når vandet ikke filtreres på vandværket. Om betingelsen er opfyldt, fremgår ikke af data, så de værdier vises som "over kravværdi, inden for det bekendtgørelsen kan acceptere på betingelser" og ikke som en overskridelse.
- Prøver, der er registreret uden resultater, tæller ikke som målinger. Temperatur har kun en anbefalet værdi (højst 12 °C) og får ingen vurdering.
- Pesticider uden egen kravværdi vurderes mod bekendtgørelsens generelle 0,10 µg/l (0,030 µg/l for aldrin, dieldrin, heptachlor og heptachlorepoxid). Sumværdier for pesticider og PFAS bruges som indberettet, ellers beregnes de af de enkelte stoffer, og rapporten viser, hvor mange af stofferne der indgår. Også summer vurderes mod kravet på prøvedatoen. For prøver fra 1. marts 2025 og frem tæller en overskridelse af pesticidsummen ikke, når den alene skyldes ikke-relevante nedbrydningsprodukter; det står så ved tallet.
- Miljøstyrelsens sundhedsbaserede kvalitetskriterier vises som kriterier, aldrig som kravværdier.
5. Hårdhed
Hårdheden er den seneste direkte måling af total hårdhed i °dH. Findes den ikke, beregnes den af calcium og magnesium (°dH = 0,14 × Ca + 0,23 × Mg, begge i mg/l), og det står ved tallet. Får adressen vand fra flere vandværker, vises spændet.
6. Datadækning
Datadækningen siger, hvor meget vi har at bygge på for vandværket: god, når nitrat, mikrobiologi og hårdhed er målt inden for de seneste år, pesticider og PFAS inden for 5 år, og der findes prøver fra ledningsnettet inden for 3 år; delvis, når grundstofferne er målt, men pesticider eller PFAS mangler; tynd, når kun nogle af grundstofferne er målt; ingen, når vi ikke har drikkevandsanalyser. Tallene bag ordet vises.
7. Hvad vi ikke gør
- Vi vurderer ikke sundhedsrisiko. Vi beskriver målte værdier, den kravværdi, der gjaldt, og om værdien lå over den, og vi linker til myndighederne.
- Vi gætter ikke på et vandværk, når koblingen mangler.
- Vi ændrer ikke i kildernes tal. Finder vi en fejl, retter vi vores bearbejdning og noterer det, ikke kilden.